Nyt fra Bloggen

Nordre Mole er åben for fiskeri

Nordre Mole er åben for fiskeri

Mandag den 14.10 kl 10 blev der åbnet for adgang til den nye nordre mole. Åbningen blev foretaget af Mads Hussing fra Fiskemagasinet. Borgmester og Havnechef var til stede – så alt gik rigtigt til.
Mads Hussing nævnte i sin åbningstale at åbning af molen for lystfiskeri er et stort skridt for denne hobby og roste havnens positive indstilling til lystfiskeri. Endvidere nævnte han at vi skal passe på hinanden, være gode rollemodeller og rydde op efter os.
Ca 40 deltog i åbningen denne blæsende mandag men kun få havde fiskestænger med.

Vil du fiske fra nordre mole skal du ud af Nordhavnsvej, og ved Chrisfish drejer du til højre ad den nye Arne Ørskovsvej. Nogle hundrede meter ude ad denne kommer du til en elektrisk port som fører ind til industriområdet. Den port må du ikke passere selvom du tror du kan smutte med sammen med en bil. Det grønne område på kortet er industriområdet og er forbudt område. Men lige inden porten går der en grusvej til venstre og lidt ude ad denne kommer stien / grusvejen ud til molehovedet. Det er hvis du er til fods eller på cykel.

Er du i bil skal du finde ind til parkeringspladsen nord for de store blå haller. Indkørsel fra Sandholm. Der er en sluse i hegnet så man kan komme ud på Arne Ørskovsvej og videre. Men man kan ikke køre ind på pladsen fra Arne Ørskovsvej – det bliver måske muligt senere.

Det er den blå streg på kortet der angiver hvor man må gå, cykle og fiske.

Du kan se flere oplysninger på Nyhedsbrevet fra Danmarks Sportfisker Forbund. Får du ikke det, så tilmeld dig gratis på sportsfiskeren.dk

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.