Nyt fra Bloggen

Foreningen holder introdag

Foreningen holder introdag

Mange tror, det er svært, men det kan sagtens lade sig gøre at lære det. Derudover har mange en ide om, at å-fiskeri kræver en masse dyrt grej, men med et par klassiske og velfangende agn er man godt rustet til kampen mod åens kæmper, og man kan sagtens bruge det grej, man allerede har eller for en beskeden investering komme i gang. Og der er flere havørreder i åen, end de fleste tror.

På www.frhavnlystfisker.dk vidner tidligere års fangstrapporter om, at perioder med kraftige regnskyl sender masser af fisk op i Elling å. I september og oktober vil der være fisk i hele systemet, og der vil være fisk at fange fra det yderste nedenfor Skagensvej og op til ovenfor Hjørringvej i både Skærum og Åsted å, mener formand René Hylager Carlsen og fortsætter: Men i særligt maj og juni er havørreden en flidspræmie, dog vil den oftest være helt blank, i god kondition og snit vægten en del større end sidst på sæsonen

Efter evaluering ovenpå de sidste års introdage havde vi egentlig fundet en god måde at afholde introdagen på. En måde hvor vi afvekslede mellem teori, praksis og med en god afrunding

Desværre betyder forsamlingsforbud og den generelle corona situation at vi må nytænke vores introdag. Derfor bliver det i år en helt anderledes introdag end den vi kender.

Vi mødes ved shelter og madpakke hytten ved Elling å vest for Elling by. Parkering på Mariendalsvej lige nord for Elling å også følg grusvejen til pladsen. Er du i tvivl om hvor det er så sig til ved tilmelding

Vi starter med en kort fortælling om grej, metoder og det praktiske fiskeri. Suppleret med information om foreningen og hvad den står for.

Der vil under det praktiske fiskeri ved åen ydes råd og vejledning til både fiskeri med spin og flue. Dog skal deltagerne selv medbringe stang og hjul, samt endegrej.

Arrangementet Søndag d. 7 juni kl 14.00 er gratis for alle, både medlemmer og ikke medlemmer.

Tilmelding og spørgsmål vedrørende grej skal ske til René Hylager Carlsen på tlf. 51 74 75 29 eller formandlfo@gmail.com senest 1. Juni

Program:
Kl. 14-14.30: Teori om, hvordan fiskeriet gribes an, agn, grej og spørgsmål.
Kl. 14.30-14.45: Klargøring af grej.
Kl. 14.45-16.00: Gennemgang standpladserne og mulighed for praktisk fiskeri ved Elling å
Kl. 16.00-16.30: Afrunding og tid til opfølgende spørgsmål.

/Formand

René Hylager Carlsen

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.