Nyt fra Bloggen

Flemming Tronbak døde den 8. maj, han blev 68 år

Flemming Tronbak døde den 8. maj, han blev 68 år

Flemming Tronbak var i vores bestyrelse ad flere omgange. For en del år siden var han kasserer og gennem flere år var han med til at lave vores lille klubblad “Bundhugget”, som vi havde engang.
Flemming var kontormand og arbejde indenfor spedition og havde et sprogligt lune. Da vores formand Rene Carlsen fik pokalen for nogle år siden sagde Flemming at det var godt at Carlsen ikke var snavset…….og engang til whisky-smagning sagde han at han fik dårlig mave af det…….men det er det værd. Sådanne passager vil vi huske ham for.
Flemming mistede sin kone for flere år siden men fandt sammen med Birgit som nogle af os lærte at kende. Birgit havde også noget med i bagagen, men de to fik startet et godt liv sammen.
Det blev dog ikke et langt nyt forhold, for efter få år kunne vi mærke på Flemming at noget var galt – og han blev erklæret dement. En svær frontal-lap-demens som man ikke kan gøre noget ved. Han måtte ikke køre bil og han kom på plejehjem på Abildgaardsvej.

Nu er han er ikke mere….vi må huske de gode minder…og glemme de “tossestreger” Flemming lavede til sidst.

På bestyrelsens vegne

Henning Jakobsen , Næstformand

0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.